Vil du være med til at gøre en forskel? Bliv frivillig til vores Sankt Hans arrangement og støt børn og unge med autismespektrumforstyrrelser og ADHD i deres hverdag. Som frivillig bliver du en del af et fantastisk team, der skaber uforglemmelige øjeblikke og spreder glæde til mange mennesker.
På den store aften har vi brug for hjælp til en række opgaver, herunder betjening af mad- og drikkeboder, bålkontrol, armbåndshåndtering, dyrevelfærd i dyreterapien, løbende opfyldning af forsyninger, skralde- og panttømning og meget mere. Din indsats vil gøre en kæmpe forskel og bidrage til en mindeværdig aften for alle.
Som frivillig på Sansegården har du ikke kun mulighed for at gøre en forskel under arrangementet, men også for at nyde et par hyggelige timer med resten af teamet, når festen slutter kl. 22.00. Efter en aften fyldt med fællesskab, glæde og støtte kan du se frem til at dele dine oplevelser, grine og hygge dig sammen med de andre frivillige.
Du kan kontakte os via mail: autismo@autismo-care.dk eller via privatbesked på enten Facebook eller Instagram.
De bedste hilsner
Martin og Louise